Hverdag med en ryghest

Hverdag med en ryghest

9. maj 2019 0 Af Julie Hansen

Lidt forhistorie

Bo er, som nogen ved, opereret for Kissing Spines. I sin tid da vi købte ham, fik vi taget røntgen af ben, men ikke ryg. Det er 10 år siden, og dengang var de der rygbilleder ikke så normale som de er i dag. Da han fik det konstateret, fik jeg at vide af dyrlægen han altid havde haft det. Det giver en dårlig smag i munden at opdage man har redet rundt på en av-ryg i flere år. Det gav dog også lige pludselig mening, at der var flere ting han havde haft svært ved. Nu er han opereret, og hans ryghistorie er faktisk en solstrålehistorie, for den er fuldstændig funktionel i dag. Lige nu arbejder vi på at komme tilbage i militarysporten. Det kræver en del planlægning med en ryghest, for at holde ham stærk.

Træningsplan

Longering er en stor del af træningen med en ryghest. Det er vigtigt at få plads til sine longedage, som jo så lidt tilsidesætter de andre ting en militaryhest trænes i. Jeg forsøgte at lave en ugeplan, men kunne godt se, at jeg blev nød til at have et større ”rul” for at få alt med, derfor er vi oppe på 10 dages uger her B)

Bos træningsplan ser nogenlunde sådan her ud lige nu:

1. Longering

2. Dressurtræning/Gymnastikspringning

3. Skridttur

4. Longering

5. Galoptræning

6. Skridttur

7. Longering

8. Dressurtræning

9. Springning

10. Skridttur

 

Longering:

For nogle ser det måske ud af meget longering. Det er det også, og både Bo og jeg synes det er lidt langhåret. Jeg longerer ikke for fulde smæk i 45 min, men kigger på hvordan Bo bevæger sig. Vi starter med 15 minutters skridt og afslutter med 15 minutters skridt. Normalt er han i trav og galop (med overgange til skridt) ca. 20 minutter sammenlagt. Lægger han ryggen op fra start og svinger pænt, er det ofte kortere tid. Forsøger at logere på store volter, og gå op og ned af banen med ham, så vi ikke får for små volter, som kan slide uhensigtsmæssigt på bentøjet. Da vi begyndte på longetræning, longerede vi med gammeldags fast chambon. Nu longerer vi uden noget, for Bo ved godt hvor han skal bære sig selv, for at det gør godt.

Dressurtræning:

Modsat longeringen, ser dressurtræningen ud af lidt. Det er det også. Især når man gerne vil være klar til militarydressur. Når jeg rider dressur, handler det om lidt det samme som når jeg longerer. Ryggen skal op og svinge, så jeg ikke sidder ned på en hul ryg. Når han er der hvor jeg gerne vil have ham, rider vi sidebevægelser, temposkift, overgange mm. Han får masser af ros, og jeg forsøger at give ham en god tur hver gang. Før i tiden, inden operation, var dressur en dum pligt, som ingen af os egentlig var helt pjattede med. Nu tror jeg det er en mere positiv oplevelse for os begge.

Gymnastikspringning:

Ligger sammen med dressur. Her træner vi bomarbejde og cavalettis i dressuren, igen med fokus på at arbejde godt igennem ryggen.

Skridttur:

Siger sig selv. Det er på tur i skoven i bakket terræn. Jeg varierer i længde og terræn på turene, alt efter hvor meget han har gået dagen inden. I fremtiden håber jeg på at få en rigtig bane etableret hjemme, så skridtturene kan blive i kombination med dressuren. Så vil det give flere skridtture, og mere dressur.

Galoptræning:

Her er vi ikke ude i vild og voldsom intervaltræning (endnu i hvert fald). Her rider vi tur med trav og galop, og får pulsen lidt op på nogle gode strækninger.

Springning:

Her er det banetræning det handler om. Fokus er at få et godt flow når vi rider baner. Bo kan være urimelig vild at springe på, så jo mere gymnastikspringning i hverdagen, jo bedre er det for os, når vi har en springdag.

Foto-credit: Jimmy Leen Friis

Vi følger ikke træningsprogrammet slavisk. I fremtiden vil der komme dressurundervisning, springundervisning og terrænspringning ind igen en gang imellem, og Bo skal også på vandbåndsophold. Passer det dårligt med noget en dag, skubber jeg måske til næste dag, eller bytter rundt. Jeg forsøger så vidt muligt at han laver noget hver dag, og ikke har nogle dage hvor han har helt fri. Skal han holde fridag, så er det helst en kort tur i skoven, så jeg er sikker på han har fået strukket bentøjet.

Øvelser

Hver dag inden jeg sadler op, og når jeg har sadlet af, laver jeg øvelser med Bo. Det gør jeg for at styrke hans overlinje og holde ham smidig. Det er øvelser som får ham til at løfte og strække overlinjen, strække de store muskler på lår/baller (som i måsen og ikke ved hovene), og forben som løsner skuldrene. Alt har jeg lært i samarbejde med dyrlæge/kiropraktor, så jeg gør det korrekt og ikke får lavet ulykker. Jeg laver et indlæg med dette i nærmeste fremtid 😊

Fold

Bo og hans kammerat Mill går ude fra morgen til aften, med mulighed for at gå ind i deres udebokse. Jeg forsøger så vidt muligt at have dem ude alle de lyse timer (må indrømme, jeg kan ikke altid lige følge med solen om morgenen).

Træning efter operation

Hvorfor tænker nogen måske, nu efter han jo er blevet opereret. Vi går meget op i rygtræningen fordi at Bos facon er svær. Han har tendens til at svaje i ryggen, hvis ikke den bliver trænet, og der er arvæv der hvor han er opereret, som skal holdes mest muligt elastisk. Arvævet er blevet meget mindre synligt i takt med at han har lagt muskler op omkring. Så vi træner på livet løs, for ikke at få rygproblemer igen. Det kan man nemlig sagtens få uden kissing spines også.

Bagsiden af medaljen

Det er 3 år siden Bo sidst var på en terrænbane, fordi vi i mellemtiden mellem operation og nu, har været ramt at næsten alle de uheld vi kunne blive ramt af. Bo har boet et sted, hvor han ikke lavede andet end at komme til skade på fold. Det satte vores longetræning ud af funktion, dermed rygtræningen ud af funktion, de øvelser vi kunne på det tidspunkt ud af funktion, min motivation ud af funktion, helt sikkert Bos motivation ud af funktion. Jeg havde faktisk mentalt pensioneret Bo først på året, men fik så nye øjne på ham i form af Jesper fra Horsedoc, Rikke fra Equifysio og teamet fra Bergers Smedie. Nu tror jeg på det hele igen, takket være dem, og opbakningen her på hjemmefronten!